Hyggebio for de 1 - 3 årige
Tirsdag den 5. oktober kl. 9.30 i Ulstrup Skoles Samlingssal. Varighed 20-30 min. Tilmelding på Ulstrup Bibliotek senest dagen før.
Den lille gris flyver (10 min)
En lille, sød tegnefilm for de mindste om en flyvende gris.
Stine den plettede so (13 min)
Stine er en økologisk gris, der har sit eget hus på marken. En
sommerdag føder hun 12 små pattegrise. De har en sjov leg med at løbe
hurtigt rundt efter hinanden. De er også nysgerrige, og en af hendes
pattegrise stikker af og farer vild. Sidst på sommeren skal Stine op på
gården og parre sig med ornen igen. De små grise kommer i stald
og
bliver fedet op. Stine er gravid igen og flytter tilbage på marken, der
nu er dækket af sne. På en ligefrem og humoristisk måde giver Adam
Schmedes' film om pletsoen Stine et billede af, hvad det vil sige at
være et bondegårdsdyr. Dyrene er hovedpersonerne.
