Pip Gok Påskeplim: workshop m/ Line Frøslev
Hinnerup Bibliotek & Kulturhus. Lørdag den 31. marts 2012 kl. 10-13. Gratis.
Foråret banker på, og påsken er på vej. Blomster, æg og kyllinger dukker op alle vegne. Hvordan ser din påskekylling ud? Er den lysegrøn med orange prikker, eller har den 3 ben og gummistøvler på?
Slip fantasien løs, og kom og tegn og mal din helt egen påskekylling. Vi bruger tusch, kridt, flydende akvarel, silkepapir, blonder, salt og andre sjove materialer.
Workshoppen er for alle og kræver ikke tilmelding.
Arr.: Hinnerup Bibliotek & Kulturhus
