Biblioteket på nettet

Status, reservering og fornyelse af lån over internet

Favrskov Bibliotekernes edb-system giver en række muligheder for brug af biblioteket på internettet. Du kan betjene dig selv, både når du kommer på biblioteket, og når du kontakter os via internettet. Det er gratis at benytte de nye muligheder.

Søg og reserver.

Favrskov Bibliotekerne (Hinnerup, Hammel,Hadsten og Ulstrup) har fælles base.  Du skal derfor være opmærksom på, hvilke(n) afdeling(er) materialet findes på. Du kan søge i bibliotekets materialer fra alle computere med internet og du kan lave reserveringer på udlånt materiale. Du kan altså både reservere selv ved en af bibliotekets pc’er, og du kan gøre det fra dit hjem eller din arbejdsplads.

Der kan også stadig reserveres ved direkte henvendelse til personalet.

Log ind og pinkode

Alle kan søge i bibliotekets bestand på internettet uden pinkode. Men hvis du ønsker at udnytte funktionerne med selv at reservere, se status og forny lån kræver det, at du får en pinkode. Denne kode skal ligeledes benyttes ved selvbetjeningsautomaterne på biblioteket. Koden består af fire cifre, som du selv vælger. Du kan til enhver tid ændre pinkoden efter ønske via "mine data" i søgebasen. Koden fås ved personlig henvendelse til biblioteket. Når du logger ind bliver du spurgt om kortnummer. Her skal stå de ti cifre i dit cpr.nr, indtastet uden bindestreg (hvis du bruger dit sygesikringsbevis som lånerkort).

Status

Du kan på internettet se en status over dine lån, reserveringer og eventuel gæld til biblioteket. Gælden kan du betale over nettet.

Du kan også til enhver tid bede personalet om en status.

Forlænge lånetid

På internettet kan du forlænge lånetiden for dine lån. Lånetiden kan højst forlænges to gange. Du kan ikke forlænge lånetiden på  KVIK-bøger og materiale, hvor lånetiden er overskredet eller materialet er reserveret til andre. Materiale,der er lånt fra andre biblioteker, kan du ikke selv forny, men det kan ske ved henvendelse til biblioteket.

E-mail

Hvis du opgiver din e-mail adresse til biblioteket, vil du modtage reserveringsmeddelelser og eventuelle hjemkaldelser som e-mail. Det betyder, at du modtager beskeden en dag tidligere – og biblioteket sparer porto. Hvis du har valgt denne mulighed modtager du ikke længere postkort fra biblioteket med disse henvendelser. Så vælg kun denne mulighed, hvis du næsten dagligt ser i din mailbox.

Påmindelser

Du har mulighed for via "mine data" i søgebasen at tilmelde dig en gratis service, hvor du 2 dage før lånetidens udløb modtager en påmindelse enten pr mail, sms eller begge dele. Får du sms, har du mulighed for at forny lånet via mobilen. Det er dit eget ansvar at sikre dig at fornyelsen er ok - husk at afvente bekræftelse. Vær desuden opmærksom på, at der fortsat skal betales gebyr, hvis materialer, hvor lånetiden er overskredet, fornys.

Personlig nyhedsliste

Med denne mulighed kan du skræddersy din egen nyhedsliste inden for de områder, du interesserer dig for. Din personlige nyhedsliste får du tilsendt som e-mail med jævne mellemrum. Funktionen er gratis og bestilles på bibliotekets hjemmeside (søgesiden).

Netadresser

www.favrskovbibliotekerne.dk  finder du diverse nyttige

informationer og den døgnåbne adgang til vores server.

På adressen www.bibliotek.dk  finder du adgang til det samlede danske biblioteksvæsens ressourcer inklusive mulighed for at bestille materialer fra andre biblioteker til afhentning på dit lokale bibliotek.

 

 

 

Handlinger tilknyttet webside