Kreative ideer til dig og dine forældre
Børnenes idè og legebog
88 lege og aktiviteter til enhver kedelig stund. Der er billede til hver leg, så det er nemt at finde frem til netop den leg eller aktivitet, du har lyst til . Alt er beskrevet, så hele familien kan være med.
Perler for små prinsesser af Gitte Schou Hansen
Alle piger kender til begejstringen over farvestrålende perler og glæden ved at trække dem på en snor og pynte sig med smykker, man selv har lavet. Ofte kniber det dog med at variere ideerne, men Perler for små prinsesser viser, hvordan mønstre og teknikker kan anvendes med børneperler på elastiktråd, piberensere og metaltråd. Alle modeller er vist på flotte farvebilleder og ledsaget af overskuelige vejledninger.
De små klipper, maler og pynter af Gitte Schou Hansen
En skattekiste fyldt med inspiration og ideer til mange glade og kreative timer for børn. Her bruges bl.a. vinduesfarver, perler, pallietter, trylledej og papirklip. Her er ting til både drenge og piger og alt er vist på flotte farvefotos. Der er overskuelige arbejdstegninger med korte tekster og alt er enkelt at fremstille.
Stenmaling af Willy Louise Stam Prahl
Alle har prøvet at samle sten på en gåtur langs vandet. Strandsten er nemlig fascinerende, fordi de er så forskellige og sætter fantasien i gang. Denne bog rummer masser af ideer og inspiration til at give stenene liv og udtryk ved hjælp af maling, ler og dekoration.
