Veloverstået 10 års jubilæum i Sløjfen

Arkiveret under
Over fire dage blev det fejret at Hadsten Idræts – og Kulturhus Sløjfen blev 10 år

Lørdag d. 10.12 startede festlighederne med fernisering på en udstilling af Peter Viskinde, reception med officielle taler v. borgmester Nils Borring, formand for Kultur – og Fritidsudvalget Anders Nørgaard og Sløjfens bestyrelsesformand Mona Gleerup.

Over hundrede gæster nød efterfølgende en til lejligheden særlig sammensat gourmetmiddag i Café Sløjfen.
Klokken 20.00 startede jublæumsshowet i Lilleåsalen, hvor 250 publikummer bl.a.  overværede moderne dans ved Dansestudiet, opera ved Helle og Dominique Moralez, satire ved Favrskov Revyen og rock med Peter Viskinde.

Dagen derpå var der underholdning for hele familien, da Jakob Riising fortalte om Gepetto News og viste nogle af dukkerne fra det populære børneprogram.

På selve jubilæumsdagen, mandag d. 11.12, var der morgenbrød og kagemand til de morgenfriske. Lilleåens Børnehave leverede fødselsdagssangen.

Jubilæet blev rundet af onsdag aften, hvor Hadsten Blandede Kor, Hadsten Sangforening og Kreaktiv Kor med hjælp fra Brass Band da Capo leverede et brag af en koncert.

Handlinger tilknyttet webside